LG G6 bliver vandafvisende – lanceres til februar
LG har haft det hårdt det sidste års tid, eftersom LG G5 ikke blev den succes de havde håbet – tværtimod. Nu er der kommet en video om den næste LG G6 og videoen tyder på, at LG gerne vil vise, at de lytter til forbrugerne og nu vil gå efter at producere det de gerne vil have.
Se også: Anmeldelse af LG mobiler
LG G6 med anderledes skærmstørrelse
Videoen slutter af med at LG skriver, at “dine ønsker for den ideelle smartphone bliver til virkelighed” og “den ankommer februar 2017”.
Skærmen ser ud til at få et interessant skærm format. Det mest benyttede skærmformat hedder 16:9, men LG G6 kommer med et format på 18:9. Derudover bliver det en opløsning på 2.880 x 1.440 – altså 2K-opløsning og på niveau med topmobilerne i 2016. Ud fra videoen at se, kommer LG G6 med et kompakt design og en skærm, der dækker næsten hele fronten.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Vandafvisende LG G6
LG G6 bliver også vandafvisende, som ser ud til at blive standarden for mobilerne – det kan man ikke brokke sig over.
Det bliver spændende at se, om LG kan få gang i salgsmaskinen i 2017, da det jo som nævnt ikke gik så godt med LG G5. Det er da rart, at de får kommer med G6 med en god skærm og et kompakt, vandafvisende design, men der skal nok mere til at få forbrugerne til at skue over mod LG.
Samsung er rygtet til at komme med eller mindre de samme funktioner som LG G6, plus et par stykker mere. Vi glæder os til at følge med til Mobile World Congress i Barcelona i slutningen af februar.
Se også: Nyheder om LG