LG indgår samarbejde med tysk linseproducent
Finske Nokia samarbejder allerede med kameralinseproducenten Carl Zeiss, og nu vil koreanske LG også til at samarbejde med en kameralinseproducent, nemlig tyske Schneider-Kreuznach. De er dog ikke kendte for at levere helt samme høje kvalitet som Carl Zeiss, men deres produkter fejler bestemt ikke noget, og så er de samtidig lidt billigere end Carl Zeiss-produkterne.
LG’s kommende mobiltelefon Shine bliver den første kameramobil med en Schneider-Kreuznach-linse i, men også kommende kameramobiler fra LG bliver udstyret med de tyske linser.
LG oplyser samtidig, at der i 2010 vil være 910 millioner kameramobiler på det globale marked. De tal har LG fra IC Insight, som er et markedsundersøgelsesbureau. Derfor kan vi nok regne med flere samarbejder mellem kameralinse- og mobilproducenter fremover.
For at markere begyndelsen på samarbejdet blev der i går afholdt en kort ceremoni i Seoul med Skott Ahn, Vice President for LG Electronics Mobile Handset R&D Center og Dr. Josef Staub, VD hos Schneider-Kreuznach.