LG KG320: Let en af de mindste
Ser man på listen over funktioner, er den ganske lig Chocolates liste. Men her i et betydeligt mindre format. Sammenligner man med et kreditkort, hvilket ligger lige for, så er KG320 lidt længere og et par millimeter smallere. Den forsvinder med andre ord let blandt de andre ting, man render rundt med i lommerne.
Selv om startskærmen minder meget om Chocolate, er det her ikke en telefon i samme familie. Allerede i foråret fik vi en forgænger til KG320 at se, en model, der lignede meget, men som LG valgte at videreudvikle inden de lancerede modellen herhjemme. Blandt tilføjelserne er en glinsende liste i metal, der pryder telefonens kant på forsiden. Den tilfører unægteligt en dimension til telefonens karakter, men det er ikke nok til, at KG320 kan betragtes som en designmobil. Den er lille af format men hverken exceptionel i kvalitet eller materialer. I stedet føles forsiden og tasterne usædvanligt plastikagtige.
Ligesom forsiden er bagsiden og for den sags skyld også siderne bare og glatte. Undtagelsen er linsebeskyttelsen for bagsidens kamera. Beskyttelsen virker umotiveret stort og bidrager til, at telefonen bliver betydeligt tykkere i den ende. Trods det bør det ikke være noget større problem at have KG320 i pengepungen, hvis man skulle få lyst til det.
Lille, men god skærm
Overfladen på tastaturet er både blank og ret stor, så man bliver let overrasket, når man tænder telefonen først gang. Så bemærker man, at skærmen er betydeligt mindre, end den kunne være, og i stedet får man store sorte kanter rundt om. Skærmen gør sit job: Den er skarp og god, men en del af de medfølgende applikationer er ikke så gode til at udnytte dette. Webbrowseren mangler for eksempel de fleste af de indstillingsmuligheder, man kunne ønske sig. Man kan ikke justere tegnstørrelse, hvilket gør, at man er nødt til at scrolle en hel del. Desværre deles tekstlinjer ikke altid på mobile websider, som virker fint på andre telefoner. Resultatet bliver med andre ord, at man let bliver nødt til at scrolle både op og ned og til siden. Det er også synd, at måden, man vælger på, adskiller sig fra resten af menusystemet. For i resten af telefonen kan man gå via genveje ved at trykke på ciffertaster og på den måde minimere scollningen. Det kan man ikke i menuen i webbrowseren.
Ellers er der ikke noget specielt ved menuen. Der er ti ikoner at vælge imellem og bagefter lister med de valg, der er under det respektive ikon.
Billeder i MMS-kvalitet
Kameraet i KG320 giver billeder på 1,3 megapixel, et faktum, som LG stolt udbasunerer gennem teksten "Megapixel" trykt med store bogstaver på bagsiden. Helt så imponerende synes jeg ikke, kameraet er. Det kan både tage stilbilleder og optage video, og opløsningen fungerer udmærket til øjebliksbilleder, der skal sendes via MMS. Eftersom billederne i højeste opløsning er for store til at sende vis MMS, gør man klogt i, at indstille kameraet på en lavere opløsning som standard. For har man først taget et højt opløst billede, kan telefonen ikke formindske det til et mere passende MMS-format – hvilket er en stor fejl. Det er virkelig mærkeligt, at et meagapixelkamera i efteråret 2006 ikke kan omformatere sine megapixel-billeder, så de kan sendes som MMS.
I mørke er det den indbyggede blitz, der skal sørge for, at motivet kan ses, men det klarer lampen ikke rigtig. Den er kun effektiv ca. en halv meter fra kameraets linse. Skal man tage billeder i mørke, bliver der altså virkelig tale om nærbilleder.
Ikke meget plads til musik og billeder
Den indbyggede hukommelse er på 128 MB, så når telefonen ikke har plads til et hukommelseskort, er det der, man gemmer de billeder, man tager. Det er også her, man kan lægge musikfiler ind til telefonens MP3-afspiller. Med tanke på, at KG320 leger både telefon såvel som kamera og musikafspiller, er hukommelsen virkelig lille. Den afspiller dine spillelister, men man lader sig irritere sig over, at man ikke kan slå tastaturlåsen til, mens man lytter.
Blan