LG KG800: Guf for øjet

Det er uden tvivl designet, der skiller sig ud, nu hvor Chocolate er kommet til Europa efter at have solgt godt i LGs hjemland, Korea. Telefonens meget enkle ydre afslører ikke meget, og hvis den skiller sig ud, er det netop fordi, den næsten er helt glat og stort set ensfarvet. Det er ikke helt tydeligt, at det er en mobiltelefon, og det vækker måske interessen. I hvert fald tiltrækker Chocolate mange nysgerrige blikke. Af de ca. 20 mennesker, der har set telefonen, mens jeg testede den, er der faktisk ingen, der ikke er kommet med positive kommentarer. En så positiv modtagelse har jeg aldrig prøvet før, fordi designtelefoner plejer at tiltale én gruppe, mens andre rynker på næsen. Hele ideen bag designmobiler er jo, at man skal finde en, der passer netop til én, og den her telefon lader til at have mange potentielle købere.

Hele telefonens forside er lavet i ét stykke, og derfor er skærmen altså dækket af samme ydre, som strækker sig ned over de specielle touch-knapper. De knapper giver det indtryk, at de er indfattet i skærmen og giver altså ingen som helst modstand, når man trykker på dem. Det er nok at strejfe den respektive knap, og følelsen er den samme, som når man peger direkte på skærmen med fingeren.

Som et skakbræt

Det, der gør, at disse knapper ser så specielle ud og bidrager til helhedsindtrykket, er, at de ikke ses. Det gælder, når telefonen er er skubbet sammen. Så snart man skyder ciffer-tastaturet frem, viser touch-knapperne sig på forsiden i form af tynde og lysende røde symboler. Ciffertasterne er udformet som traditionelle taster, som på en hvilken som helst anden telefon, men med den forskel, at de er svagt skakbrætfarvede, hver anden tast grå, hver anden sort. Når man bruger telefonen, spiller disse forskellige typer knapper sammen, men det kan være lidt svært at skifte mellem dem, som man skal.

Telefonens menuer er, som så mange andres, bygget op af ikoner, og man kan styre mellem dem med touch-knappernes pile. Når man kommer til en webside i mobilen og skal bladre opad eller nedad, vise touch-knapperne sine praktiske begrænsninger. Netop her er de omstændelige at bruge, fordi det er svært hurtigt at trykke gentagende gange for at bladre nedad. Holder man i stedet fingeren nede på touch-knappen, hopper den et skærmbillede ned af gangen, men det tager tid. I menuerne er der derimod en genvej, hvor man kan hoppe både ret hurtigt og enkelt ved hjælp af ciffertasterne.

Menuen i telefonen er logisk og minder en del om dem, man finder i Sony Ericssons telefoner, men med lidt flere stærke farver, som de asiatiske fabrikanter lader til at synes om, dog ikke noget, der forstyrrer.

Lidt kaotisk

billedhåndtering

Under Billeder finder man de billeder, man har taget med telefonens kamera. Her kan det være svært at finde det billede, man leder efter. Billederne vises ikke som miniaturer, men som en liste med filnavn i alfabetisk rækkefølge. Man kan godt nok se, hvilket billede der er taget sidst, men vil man bladre mellem billederne, må man vælge at vise et billede af gangen og gå tilbage til listen med filnavn for at vælge et nyt.

Kameraet er på 1,3 megapixel og tager gode billeder både i dagslys og under mørke forhold indendørs. Der er en forsinkelse på omkring et sekund, fra man trykker på udløseren, til billedet bliver taget. Desværre har telefonen ingen software til at ændre størrelsen på billeder, du allerede har taget, og derfor må man vælge den rigtige størrelse, inden man tager billedet, hvis man vil sende det med MMS eller tage et højere opløst billede, som ikke kan sendes via mobilnettet.

Udløseren til kameraet sidder på telefonens langside og er en af de få synlige knapper på ydersiden. Det eneste stik er således både til opladeren og headset, og det beskyttes desuden af en diskret lille sort klap. Har man, som jeg, tidligere kun set telefonen på billeder, bliver man overrasket af, at den er mindre og tyndere, end den ser ud. Manglen på knapper i sammenskudt stand g