LG KP500: Fin touchmobil til lavpris

Første indtryk. For den, der har tjekket iPhone ud, men synes, at prisen er lige lovlig høj, er LG KP500 et rigtig godt alternativ. Her er prissedlen cirka det halve af den på Nokias budgettelefon med touchskærm. Og LG KP500 er ikke dårlig.

LG KP500: Fin touchmobil til lavpris

Prissedlen lander, hvis man går på jagt, omkring 1.700 kr., og det er klart under, hvad mange andre mobiltelefoner med touchskærm koster i dag. At KP500, eller Cookie som den også hedder, er en budgetmobil, mærker man naturligvis.

Kameraet er på tre megapixel og ikke fem, telefonen mangler 3G og ekstrafunktioner som GPS og andet luksus. Men til den her pris er den rigtig vellykket, og faktum er, at den enkle funktion gør, at telefonen også bliver dejligt enkel at bruge. LG har ikke forsøgt at proppe alle tilgængelige funktioner ind i telefonen, og det gør også brugerfladen, det som iPhone har fået så mange komplimenter for, mere brugbar.

Fortsætter vi med at sammenligne med iPhone, kan man jo også konstatere, at LG holder sig til traditionen, og derfor fungerer for eksempel MMS præcis så godt, som man forventer. Manglen på 3G gør, at telefonen måske ikke passer til den, der surfer meget og læser e-mail, men funktionerne er der alligevel, så vil man tjekke noget enkelt eller læse e-mail af og til, kan man sagtens det, selvom det går lidt langsomt.

Cookie er en simpel variant af den dyrere model Renoir, og brugerfladen er godt tilpasset fingerstyring.

Faktisk er det betydeligt enklere end på de fleste touchmobiler, der er lanceret, og det er tydeligt, at LG har fået skabt en helhed denne gang.