LG lancerer konkurrent til N-Gage

LG har lanceret sin første kombinerede mobiltelefon og spilkonsol. Sammen med ATI lancerer LG en konsol, der ser ud til at kunne yde konkurrence med Nokias N-Gage.

LG lancerer konkurrent til N-Gage

Telefonen/spilkonsollen ligner en Game-Boy med skærm på den ene side og taster på den anden side.

Med ATI satser LG på denne type af terminal. Nokias satsning på N-Gage har været omdiskuteret, men 1.5 millioner solgte enheder på verdensplan, bevirker at flere producenter nu vil bevæge sig ind på dette marked.

Stereohøjttalere og mulighed for at spille 3D-spil, gør at ATI og LG tror på fremgang for deres SV360.

Præcis hvornår spilkonsollen begynder at blive solgt vides endnu ikke, men til Danmark kommer den ikke.