LG og Microsoft indgår aftale

LG er ikke just kendte for at lave Windows-mobiler. Ikke desto mindre indgår de nu en aftale med Microsoft, så måske er der kommet nye boller på suppen.

LG og Microsoft indgår aftale

LG har haft rimelig succes med deres nyere modeller. Meget få af dem har dog været smartphones, og endnu færre har brugt Microsofts smartphone-styresystem Windows Mobile. Det ser dog ud til, at dette muligvis vil ændre sig i fremtiden.

LG har nemlig netop indgået et såkaldt Memorandum of Understanding med Microsoft, der gerne skulle betyde større samarbejde mellem de to elektronikgiganter. LG er dog stadig også medlem af Open Handset Alliance, der står bag Googles mobile styresystem Android, så noget tyder på, at vi vil få mange flere smartphones at se fra LG med både Windows Mobile og Android.