LG Optimus G rammer Danmark 27. februar – se pris her

Den 27. februar rammer LG’s nye supermobil LG Optimus G, de danske butikker. Se pris her.

LG Optimus G rammer Danmark 27. februar – se pris her

LG Optimus G er baseret på en firekernet Snapdragon S4 Pro-processor, som sammen med grafikprocessoren Adreno 320 skulle sikre en høj ydeevne.

LG’s Zerogap Touch-teknologi gør den 4,7 tommer store skærm 27 procent slankere end tidligere modeller.

Kameraet er på 13 megapixel og nye kamerafunktioner i Optimus G gør det muligt for brugeren at fange livets særlige øjeblikke. Kameraet er bl.a. udstyret med en smart lukkefunktion, der stabiliserer kamerarystelser eller et motiv i bevægelse, og automatisk justerer lukketiden for bedst mulige resultat.

Med stemmeaktiveringsfunktionen ”cheese shutter” er det nemt at tage billeder ved blot at sige ”cheese”.
Introducerer cross-tasking

Med Optimus G introducerer LG begrebet ”cross-tasking”. Mens multitasking indebærer at have gang i flere applikationer på samme tid, betyder cross-tasking at brugeren kan anvende applikationerne simultant og udføre flere komplekse opgaver på skærmen samtidigt.

LÆS FØRSTE INDTRYK: Sådan er LG Optimus G

Her er nogle af de nye cross-tasking-funktioner i Optimus G:

• QSlide: Funktionen viser virkelig fordelen ved cross-tasking, idet den tillader brugeren at anvende to programmer eller funktioner simultant på skærmen ved hjælp af transparente lag. Eksempelvis kan brugeren skrive en sms-besked og samtidig se video eller skrive mail og have overblik over det hele på samme skærmbillede.

•Live Zooming: Med Live Zooming kan brugeren zoome ind og ud i billedet, selv mens videoen afspilles. For eksempel kan man zoome ind på et vejskilt for at identificere placeringen for optagelsen.

• Dual Screen-Dual Play: Funktionen tillader brugeren at vise forskelligt indhold på forskellige skærme. Eksempelvis kan en præsentation vises på et tv, mens Optimus G viser de medfølgende præsentationsnoter.

• Icon Personalizer: Funktionen indebærer, at brugeren kan tilpasse ikoner ved at redigere deres størrelse og tilføje billeder, så de mest brugte applikationer bliver mere synlige og let tilgængelige.

LG Optimus G bliver tilgængelig i Norden fra og med den 27. februar 2013 til en cirkapris på 3.600 kroner inklusiv moms. Prisen inkluderer også LG’s nye in-ear-headset, QuadBeat. Modellen leveres med Android 4.1 Jelly Bean.