LG Optimus L9 test: Næsten som Galaxy S III – og langt billigere
Når mobilerne bliver mere og mere lig hinanden, føles det som om, hver Android-producent kun har tre mobiler.
En dyr med stor skærm, en billig med lille og en midt imellem. LG har forsøgt sig med at være lidt nyskabende her og har med Optimus L9 lavet en telefon med stor skærm i mellemprisklassen.
Stor skærm er jo ellers blevet det nye megapixel – det vil sige det er her, producenterne prøver at overgå hinanden. Topmodellerne konkurrerer om at klemme nogle ekstra tiendedele tommer ind på samme flade, og Samsungs Note-telefoner blev en uventet fremgang for selskabet.
En skærm på 4,7 tommer, som L9 kan prale med, finder man normalt kun på topmodeller som Samsung Galaxy S3 og HTC One X, og sammenlignet med dem er LG Optimus L9 definitivt en discountmodel omkring 40 procent billigere. Der er heller ikke nogen anden model på markedet med lignende kombination af pris og skærmstørrelse, selvom man nok kan regne med noget lignende fra Huawei i fremtiden.
Nu er det ikke bare størrelsen, der gør skærmen, og det kan mærkes, at skærmen i Optimus L9 er lidt billigere. Betragtningsvinklen er ikke den bedste, og opløsningen på 960 x 540 pixel er lidt lavere end på topmodellerne, men jeg synes alligevel, at den er helt okay, betydeligt bedre end hvad man finder på for eksempel Samsungs billigere telefoner.
Jeg synes ikke, telefonens ydeevne ellers har noget at skamme sig over. Motoren er en dobbeltkernet 1 GHz-processor, hvilket igen ikke er på niveau med topmodellerne, men giver et klart godkendt resultat i de ydeevnetests, jeg kører. LG Optimus L9 virker hurtig.
LÆS FØRSTE INDTRYK: Sådan er Google Nexus 4!