LG prøver sig med Windows-smartphone
LG Ks20 har en 2,8-tommer skærm og er kun 12,8 mm. tynd. Det er en 3G-telefon med Turbo-3G og et kamera på 2 megapixel. Den er udstyret med Windows Mobile 6 som styresystem, og så ligner den i den grad LGs moderigtige Prada-mobil. Forskellen er bare, at man skal navigere med en nørdfinger, stylus, og altså ikke selve fingrene.
Den nye trykfølsomme mobil fra LG skulle komme til Europa en gang til efteråret, hvor vi håber på at kunne få lov til at se nærmere på den.