LG skal masseproducere bøjelige skærme

Allerede senere i år regner LG med at komme i gang med masseproduktionen af skærme, der kan bøjes. I første omgang bliver der tale om en mindre farveskærm og en større sort/hvid skærm.

LG skal masseproducere bøjelige skærme

Den del af LG-koncernen der udvikler skærme, LG Display, har i en rapport til den amerikanske pendant til finansministeriet at selskabet vil begynde masseproduktion af to typer bøjelige skærme inden årets udgang.

Den første skærm vil have en størrelse på 9,7 tommer og være i stand til at vise farver, hvilket er usædvanligt for denne type skærme. Producenten har også planer om at lave en større skærm, der kun kan vise sort/hvid. Den skal have en skærmdiagonal på 19 tommer.

Ifølge hjemmesiden Softpedia vil den største af de to skærme have en vægt på 130 gram og en tykkelse på 0,3 millimeter.

Det skal blive spændende at se bøjelige displays i fremtidens mobiler. Hvad synes du den største fordel ved bøjelige displays er? Skriv gerne dine tanker i kommentarfeltet herunder.