LG V30 bliver først ude med F/1.6 optik

LG V30 ser ud til at få et super kamera og bliver i hvert fald første mobil på markedet med F/1.6 blænde, der sikrer bedst mulig kvalitet på billeder taget i mørke uden brug af fotolys.

LG V30 bliver først ude med F/1.6 optik

LG har taget en anden retning end mange af konkurrenterne i den evige smartphone krig. I stedet for at prøve at bekæmpe lækkede nyheder og rygter, har de valgt bare at afsløre det hele. Det er først i slutningen af august, at deres nye flagskib, V30, bliver præsenteret ved IFA i Berlin, men de fortæller allerede vidt og bredt om telefonens fokuspunkt – kameraet.

Se også: Anmeldelse af LG mobiler

LG V30 med F/1.6 lukker 25 procent mere lys ind end iPhone 7

V30 bliver nemlig den første mobil med en optik med F/1,6 blænde. En sådan blænde lukker 25 procent mere lys ind end telefoner med F/1.8 som for eksempel iPhone 7. Samtidig er den indre konstruktion af kameraet i V30 lavet med en glasoptik, der efter sigende skulle give skarpere og mere naturtro billeder.

V30 får dual linser som så mange andre flagskibe for tiden, og det er endnu ikke klart, om det bliver begge kameraer i telefonen, der får disse specifikationer. En funktion til at reducere forvrængningen i kanten er også med. Her har de en ekstra vidvinkel, der skulle hjælpe, hvis du vil tage selfies af en flok folk, det de kalder wefies.

LGs fokus med deres V-serie har ofte været multimedie. V10 havde også et superkamera for tiden, V20 fokuserede på fantastisk lyd, og nu skal V30 brillere inden for begge disse kategorier.

Se også: Mobil med det bedste kamera

 

Håber på bedre design på V30

Derudover håber vi, at designet også har fået en overhaling, for sidst var vi ikke så imponerede over den ret klodsede V20. LG har allerede fortalt, at V30 bliver mindre end V20, men stadig har samme skærmstørrelse, nemlig 6 tommer, af Oled-variant. Det bliver en skærm med 2:1 forhold som LGs egen G6, og opløsningen kommer til at ligge på 2.880 x 1.440.

Vi fik mulighed for at teste den glimrende V10, men V20 kom aldrig til Danmark. Vi satser på, at LG igen gør lidt væsen af sig i Danmark med V30, der ser rigtig spændende ud.

Se også: Sammenlign priser på de bedste smartphones