Danske teleselskaber: Vi sælger ikke LG V30
Det kommer egentlig ikke som den store overraskelse, men nu står det klart, at LG V30 ikke kommer ind i sortiment hos de danske teleselskaber. Det er ærgerligt, for V30 ser ud til at blive en af de store og mest interessante lanceringer her i 2017.
Se også: Anmeldelse af LG mobiler
LG V30 kommer ikke ind hos de danske selskaber
Morten Høgh, ansvarlig for Device Management hos YouSee, forklarer, at de ikke tager længere sælger LG-telefoner og derfor heller ikke tager LG V30 ind i sortiment.
“Det er ofte nødvendigt med mange softwaremæssige tilretninger fra producenterne for at sikre dette. Det er derfor vigtigt, at de producenter, vi samarbejder med, har det nødvendige lokale fokus samt ressourcer til at udføre de nødvendige tilpasninger. Selvom en mobiltelefon eksempelvis understøtter VoLte og Wifi Calling, så vil det ikke fungere for vores kunder, før producenten har tilpasset mobilen til de lokale netværk. Vores butikker sælger derfor ikke LG-telefoner”
Rasmus Avnskjold, pressechef hos Telia, forklarer også, at de umiddelbart ikke tager LG V30 i sortiment. “Det er altid en vurdering fra telefon til telefon, hvorvidt vi skal tage den i sortiment eller ej. Vi vil dog ikke afvise, at vi tager den ind på et senere tidspunkt. Men på den korte bane er vi dækket ind”.
3 og Telenor har heller ikke LG-telefoner i sortiment længere og har ikke haft det længe – lige som både YouSee og Telia – og derfor forventer vi heller ikke, at de får LG V30 på hylderne.
Se også: Billige mobilabonnementer
Køb LG V30 i danske webshops
LG er dog ikke komplet ude af det danske marked. Er man fan af LG-mobiler, kan man købe dem gennem danske webshops, det kommer formentlig også til at ske med LG V30. V30 bliver lanceret på IFA i næste uge og så snart de danske webshops får den i sortiment, kan du tjekke priser på telefonen > Sammenlign priser på LG V30.
Se også: Nyheder om LG