LG vil have NFC i Europa
Nu virker det som om at også LG har valgt at hoppe med på NFC-vognen og satse stort på teknikken, som skal muliggøre bl.a. mobile betalinger, så man kan slippe for at bruge plastikkortet.
Jin-Yong Kim, som arbejder med produktløsninger hos LG, fortæller til nyhedsbureauet Reuters at man i øjeblikket er i gang med at betateste et system som er baseret på NFC-teknikken.
Ifølge tidsplanen skal systemet lanceres på det europæiske marked i løbet af næste år.
Kim gik ikke i nærmere detaljer omkring producentens NFC-løsning og hvilke typer telefoner, der vil have NFC-understøttelse. Han afslørede dog at man ikke har tænkt sig at begrænse sig til almindelige butikskasser. Det betyder at man f.eks. også kunne tænke at mobilen kan bruges som nøgle for at komme ind på et hotel.
NFC er en radioteknik, der overfører data over korte afstande. Teknikken er ikke ny, men bl.a. Nokia har tidligere mislykkedes med at slå i gennem med satsningen. I og med at Google præsenterede Nexus S med NFC, forventes teknikken at få større spredning.