LG vil sælge mobiltelefoner i Norden

Sydkoreanske LG Electronics er bedst kendt for sine fjernsyn, video- og DVD-maskiner. Nu er mobiltelefoner fra LG på vej til hylderne.

LG vil sælge mobiltelefoner i Norden

LG Electronics vil være blandt de fem største sælgere af mobiltelefoner i Norden! Det er målet, når det sydkoreanske firma nu går ind på markedet i blandt andet Danmark.

Firmaet er kendt for at sælge prisbillige elektronik til hjemmebiografen. Og firmaet har snuppet en pæn del af verdensmarekdet, siden firmaet blev introduceret for nogle år siden.

Først ude er modellerne G5300 og G7000, som har både GPRS, store displayer med 65.000 farver og polyfoniske ringetoner. I løbet af året vil yderligere fem telefoner blive lanceret – alle med farveskærm og polyfoniske ringetoner, oplyser LG. 3G-telefoner vil blive lanceret fra og med slutningen af året.