LG VX9600 med aftageligt tastatur
World Mobile Congress står for døren og der kommer altid nye interessante bud på fremtidens mobiltelefoner. En af dem, der meget vel kunne blive lanceret, er VX9600 fra LG.
Det smarte ved telefonen er nemlig, at den leveres med et fuldtastatur, der kan tages af, når det ikke skal bruges. Altså næsten som to mobiler i en.
En spændende mobil for dem, som bruger telefonen til at e-maile med, når de er på arbejde, men måske i privaten godt kunne ønske sig en lidt mindre klodset og lidt mere fiks mobiltelefon.
VX9600 indeholder touch-skærm og selvfølgelig alle de sædvanlige mobilfunktioner, der er dog stadig ingen officielle data på den. Telefonen skulle ramme det amerikanske marked først, men kommer formentlig også til Europa på et senere tidspunkt.
Kilde: Krunker.com