LGs nye slider SHINE
Chocolate i ny udgave har vi lige skrevet om, og vist de første billeder. Nu kommer den anden model i Black Label serien af premium mobiltelefoner, den hedder Shine, og er en 13mm slider/skyde model i børstet aluminium.
Skærmen er QVGA, og når den slukkes, er overfladen spejlagtig. Kameraet er et Schneider-Kreuznach 2 megapixel med blitz, og meget sandsynligt det samme som sidder i den nye udgave af Chocolate.
Den indbyggede hukommelse skulle være i nærheden af 1GB, og der er meget sandsynligt også et hukommelseskort, ligesom Chocolate får.
De helt præcise specifikationer kender vi endnu ikke, men det er dog temmelig sikkert at modellen kommer i en 3G/UMTS version, og sikkert også EDGE.
Ligesom Chocolate, kommer Shine først ud på hjemmemarkedet Korea, men vi regner stærkt med at også denne dukker op her hos os inden længe.