Lille producent er først med ICS-tablet
Et samarbejde mellem amerikanske MIPS Technologies og kinesiske Ingenic Semiconductor har resulteret i den 7-tommer store Novo7. Den indeholder ikke nogen af de sædvanlige ARM-processorer, som bruges i almindelige tablets, men har derimod en Xburst-processor udviklet af MIPS med en hastighed på 1,2 GHz.
Det oplyses at denne processor kan give meget ydelse for pengene, og i en pressemeddelelse henviser man til en udtalelse fra Andy Rubin, der er Googles Android-chef:
– "Produkternes lave pris og høje ydeevne er en stor fordel for kunderne og en god illustration af hvordan Androids åbenhed tillader innovationer og konkurrence," lyder det fra Rubin omkring de MIPS-baserede tablets med Android 4.0.
Den 7-tommer store tablet skal sælges for en pris, der svarer til 99 dollars eller under 600 danske kroner. Den vil snart blive opfulgt af versioner, hvor skærmen er 8 og 9 tommer stor.
Novo7 er allerede på det kinesiske marked, og her sælger man den med et 2-megapixel kamera på både front og bagside. Den kan desuden klare afspilning af HD-video i op til 1080p (1920 x 1080 pixels), men vi kender ikke skærmens opløsning.
Seneste nyt
Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 9/11/2011 fortsatte vi fortællingen med en ny vinkling på emnet Læs alt om Asus’ nye super-tablet – Historien bringes videre her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Tablet..