Linux på vej til flere mobiler

Linux på vej til flere mobiler

Orange og PalmSource er to af de firmaer der arbejder på standardiseringen af styresystemet Linux, så det kan fungerer på flere mobiltelefoner. Ti forskellige virksomheder er samlet i en ny gruppe, der arbejder på at få det standardiseret, skriver The Register.

The Linux Phone Standards Forum (LIPS) håber på, at kunne tilbyde et alternativ til Symbian og Microsoft’s styresystem til mobiltelefoner. Gruppen arbejder på at kunne tilbyde en standardprofil i begyndelsen af 2006 til mindre mobiler, mens de mere avancerede mobiler vil få det i 2007.

Herhjemme i Danmark skulle Motorola eftersigende blive de første med en Linux-styret mobil, men yderligere bekræftelse herpå var desværre ikke muligt. Vi har tidligere skrevet om Motorola A780, der skulle blive en dansk Linux-mobil, men den kommer alligevel ikke i det danske sortiment.