Live chat med LG om Optimus 3D i dag
LG Optimus 3D er den første 3D-mobil på vores breddegrader. Den kan optage videoklip og skyde billeder, se Youtube-klip i 3D, man kan spille spil i 3D samt afvikle apps i 3D.
Udover at være en Android-mobil skulle den i følge LG være verdens kraftigste og hurtigste mobil med dual core processor og dual channel. Det sidste skulle være intet mindre end en verdensnyhed og skabe en uhørt hurtigt og kraftfuld mobil.
Men hvordan virker 3D, hvor kraftig er den, hvad kan den, hvorfor kan den ikke det, du gerne vil, kan den skænke en kop kaffe til dig? Få svar på alle dine spørgsmål om LG Optimus 3D, når vi i dag stiller LGs danske chef, suppleret af LG’s technical engineer Martin Becker Hvirring, til rådighed til livechat her på mobil.nu. Det sker i dag fra 10.30-11.30
Men allerede nu kan du begynde at stille dine spørgsmål til LG. Det gør du herunder.