Live: Nokias pressemøde i New York
Som altid, når man dækker denne slags begivenheder som denne, så kniber det med internettet. Her prøver vi at være så live som overhovedet muligt under Nokia-eventet i New York.
Der bliver talt ned. Først fra 41 minutter, så fra 4,1 minutter og nu fra 41 sekunder… Alt peger i retning af de 41 megapixel.
Gennem et gennemsigtigt tæppe fortæller Stephen Elop om alle de mange Nokia-telefoner, der genenm historien har præget kameraverdenen.
I dag vil han introducere det næste kapitel i smartphone-verdenen.
Helt som ventet, så kan kameraet tage to billeder oveni hinanden, så den udover et standard 5 megapixel-billede også har taget et kæmpestort 35 megapixel-billede, som man kan nærstudere og redigere efterfølgende.
Zoom-censoren fremhæves også som særdeles god i videofunktioenn.
Billedstabilisatoren som vi fik med PureView er blevet videreudviklet, så man kan tage endnu bedre blurry-free billeder.
Den har en Xenon flash, som fremhæves over iPhone 5 og Samsung Galaxy S4
1020 præsenteres under parolen Zoom Reinvented, hvor man kan zoome ind efterfølgende.
Telefonen har seks linser og nu vises, hvad de nye zoom-features kan. Billeder skydes først og derefter kan man zoome ind og ud og dermed fortælle en ny hstorie ud fra det samme billede.
Nokia Pro Camera-appen introduceres, her kan man indstille eksponeringstid, hvidbalance og fokus, mens man sidder med telefonen klar. – og under en demo af eksponeringstiden ser det ret vildt ud, at dette kan lade sig gøre med en telefon og ikke med systemkamera.
I Here-kortappen præsenteres LiveSight, hvor man integrerer augmented reality i kortappen. Det har vi set før, men nu er det muligt at lave flere LiveSight-søgninger på en gang i samme billeder. Det koster ingen data, og det kommer til alle Lumia-enheder.
På udviklersiden er der lavet aftaler med Flipboard, Path, CNN og flere, så de understøtter de nye features i fotodelen. Og så understøtter appen Hipstamatic nu Windows Phone 8 og Lumia 1020, så man kan dele i Facebook, Twitter og endelig Instagram.
Telefonen kommer ikke med trådløs opladning, det skal man købe som cover.
Og så er det endelig muligt at købe et kameragreb.
I USA kommer telefonen først med AT&T.
Den kommer i USA til at koste 300 dollars og den er i butikkerne fra 26. juli.
I løbet af sommeren kommer den til Kina og udvalgte europæiske markeder. Om Danmark er i blandt vides endnu ikke.