Livevideo nu også muligt med iPhone 3G
Med programmet Ustrema til iPhone kan man nu streame video direkte til et website. Fra programmet kan man så meddele vennerne via Twitter, at man sender live og herefter kan filmen så også uploades til Youtube.
De mennesker, der ser med, kan chatte direkte med dig.
Offentligt eller lokalt
Ustream bruges først og fremmest til live-udsendelser, men klip kan også gemmes til senere brug. Som bruger af programmet kan man vælge at gøre optagelsen offentlig eller bare have dem lokalt på mobilen.
Optagelserne bliver dog kun tilgængelige for Ustreams program og kan altså ikke bruges med mobilens andre programmer.
Via Wi-Fi og 3G
Apple har tidligere haft strenge krav til denne type programmer og oftest kan de kun bruges via Wi-Fi. Ustream fungerer derimod både via Wi-Fi og 3G.
Ustream er gratis og tilgængeligt for alle og kan hentes her.