HTC telefoner der får Android 9

HTC oplyser nu, at U11, U11 Plus og U12 Plus får Android 9.0 - selskabets andre telefoner nævnes ikke, så de får nok ikke Android 9.0.

HTC telefoner der får Android 9

De fleste anser nok HTCs tilstedeværelse i mobilverden som et overstået kapitel – meget forståeligt. Googles nye Pixel 3A er udviklet af selskabets taiwanske team, som Google købte af HTC for mere end et år siden, og der er ikke kommet noget nyt fra HTC selv siden flagskibet U12 Plus sidste sommer.

 

HTC telefoner der får Android 9

Der er imidlertid kommet visse livstegn fra HTC de seneste dage. De er nemlig kommet med et tidsskema for lanceringen af Android 9-opdateringer, opdateringer man har ventet på i lang tid. Den første til at få opdateringen er U11, og det sker i slutningen af maj.

Derefter er det U12 Plus’ tur i juni måned, og U11 Plus får sin opdatering i slutningen af juni. Har man en anden model, må man nok kigge i vejviseren efter en opdatering.

Se også: Priser på HTC mobiler

 

En sidste tak til trofaste kunder?

En gang var HTC blandt det første producenter til at komme med nye opdateringer af Android, både til modeller, der allerede var ude på markedet, men også til at sætte nye Android-system i sine kommende mobiler.

Siden er det, som vi ved, gået voldsomt ned ad bakke for HTCs mobilafdeling, og HTC har nu i princip alt sit fokus på virtual reality og Vive-økosystemet. Uden at det er meldt ud officielt, kan man nok gå ud fra, at denne Android 9-opdatering mere er et sidste tak til de loyale kunder end et tegn på, at HTC fortsat vil lægge krudt på mobilmarkedet.

Det er formentlig usandsynligt, at Android 10 Q nogensinde finder vej til en HTC-telefon.

Se også: Anmeldelse af HTC mobiler