Lommetyv nupper Microsoft-hemmeligheder på HTC-mobil
Den ansatte fra Telstra havde tilsyneladende fået HTC-telefonen på Mobile World Congress til at blære sig med over for sine chefer, men en lommetyv havde held af sine ugerninger og hapsede den ubemærket op af lommen på fyren. Det i sig selv er der måske ikke det mest ophidsende ved, men tilsyneladende skulle HTC-telefonen være udstyret med den nye version af Windows Mobile 6.5, som endnu ikke er blevet tilgængelig for almindelige dødelige.
Det skriver Herald Sun. De citerer en ekspert på industriel spionage for, at det kan få økonomiske konsekvenser for Microsoft.
Det spekuleres dog i, at der også kunne være tale om Telstra eget styresystem, som de vil lægge over Windows Mobile 6.1, ligesom HTC og Samsung har gjort det.