Lovende webbrowser til Windows-mobiler
Access NetFront er en webbrowser, som også er at finde i Sony Ericssons Java-telefoner. Faktum er, at den seneste version til Windows Mobile har en del ligheder med den version af webbrowseren, der findes i de seneste mobiltelefoner fra Sony Ericsson.
Ens er blandt andet muligheden for en miniatureoversigt, som også kan findes i blandt andet Nokias webbrowser til S60. I Windows-versionen mærkes det dog tydeligt at det er en tidlig version. Oversigten er lille og vises ovenpå en baggrund, som skal give en ide om sidens totale størrelse, men som mest forvirrer.
Det er en af mærkværdighederne, som man får med i posen ved det, der kaldes for en koncept-version af webbrowseren. Men udruster man sig med lidt tålmodighed, kan det være det værd.
Browseren er relativt hurtig når det gælder at indløse store sider, og navigation foregår bemærkelsesværdigt hurtigt og smidigt. De fleste mobile webbrowsere har ofte svært ved at vise sider, som de vises på en computerskærm. Her er der ikke rigtig sket noget i NetFront, som kræver en del scrolling. Foruden dette er der et utal af indstillingsmuligheder i programmet.
Netfront 3.5 til Windows Mobile kan downloades her.