LTE-udrulning tager fart
Ifølge brancheorganisationen Global Mobile Suppliers Association (GSA) sker der i øjeblikket store fremskridt på LTE-området. Hele 101 forskellige netværk i 41 lande er i øjeblikket planlagt eller under opbygning. Antallet er steget med 71 procent siden GSA sidst udførte en lignende undersøgelse for et halvt år siden. GSA’s definition af LTE inkluderer den trådløse 4G-teknologi, der skal bruges i bl.a. Danmark og Sverige, men den inkluderer også andre teknologier som WiMax, der muliggør mobile forbindelser på højde med en kabelforbindelse.
I øjeblikket findes der kun kommercielle 4G-netværk i tre lande, men inden årets udgang vil der ifølge GSA være 22 kommercielle LTE-netværk. De tre heldige lande med 4G-netværk er Norge, Sverige og Uzbekistan.
Stor interesse for LTE
Udover de 101 faste LTE-netværk er yderligere 31 operatører involveret i diverse tests af netværk uden at have taget nogen fast beslutning om at bygge LTE-netværk. De 31 yderligere operatører bringer antallet af lande med interesse for LTE-netværk op til 56.
Herhjemme er flere af operatørerne i gang med at teste og udbygge deres netværk til at understøtte den nye LTE-teknologi. Herhjemme kan vi dog først forvente at stifte bekendtskab med de høje hastigheder engang til næste år.
Mere om tematikken
Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 3/11/2021 gik redaktionen videre og fulgte op med sagen om GSMA vil have bredere brug af teknologi for at opnå klimamål – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om emnet her.