Luften er tyk af mobilsnak

Luften er tyk af mobilsnak

Vi taler og taler i støt stigende grad via de mobile telefoner, mens vi ikke gider telefonerne, der behøver stik og kabler. 5.2 millioner mobilabonnementer er det blevet til, mens antallet af kunder med fastnettelefon er faldet til 2.5 millioner.

Luften er ikke kun tyk af snakken over mobilen, men også de mange tekstbeskeder hersker i luftrummet over Danmark. Der bliver halvårligt sendt 3.5 milliarder sms’er af sted i vores lille land.

Ifølge MetroEkspress udtaler videnskabsminister Helge Sander(V) -Det bliver igen understreget, at Danmark er en førende it-nation. Der er nu næsten lige så mange mobilabonnementer som indbyggere.

Det er TDC, der sidder på magten med en markedsandel på 31.4 %, mens Sonofon følger med 21.2 % efterfulgt af Orange, Telmore og Telia. Konkurrencen er hård ifølge MetroEkspress, der i dagens avis oplyser, at selskabet 3 kun har tilegnet sig en markedsandel på 2 %. Og det selvom selskabet har skabt sig en god kundevækst.