Lumia Cyan klar til Lumia Windows Phone 8

Fra i dag vil Lumia Windows Phone 8-familien få den nye Lumia Cyan-software, den nye Windows Phone 8.1-opdatering samt Lumia features-opgraderingen.

Lumia Cyan klar til Lumia Windows Phone 8

Lumia Cyan til Lumia-telefonerne med Windows Phone 8 er der nok mange, der glæder sig til. Nu er den kommet.

Den giver mere plads på hjemmeskærm med en tredje kolonne Live Tiles.

People Hub skulle blive endnu bedre, og gør det nemmere at finde dine kontakter og dit sociale netværk.

Action Center giver adgang til indstillinger, som man kan skræddersy og det gælder også app-notifikationer og man kan også ændre indstillinger for Wi-Fi og fly-funktion.

Også webbrowseren Windows Explorer 11 og kalenderen er blevet opdateret.

Lumia Cyan opdateringen vil også komme med forbedringer til Nokia Camera, Creative Studio og Storyteller. Nokia Camera får en mere simpel brugergrænseflade, hvor du kan redigere og dele billeder med kun ét tryk.

Samtidig har du adgang til Creative Studio 6 (CS6) direkte fra den nye Camera Roll. CS6, som er tilgængeligt i Windows Phone Store snart, indeholder nye filtre og værktøjer, der forbedrer dine billeder.

Med den nye Nokia Device Hub, som er en del af Cyan-opdateringen, kan din Lumia hjælpe dig med at finde det tilbehør du mangler, ved at vise dig, hvor du sidst brugte det. Du får også anbefalinger til hvilke apps, der kan bruges sammen med det specifikke tilbehør.

Der er også en bonus til dem, der bruger Lumia 520, Lumia 525, Lumia 620 eller Lumia 720: Hvis du benytter den lokale Here Drive, får du en gratis opdatering til Here Drive +.

Billig Lumia 930? Find bedste pris på Nokia telefoner

Lumia Cyan med Business Support

Business Support indeholder bl.a. Office til Windows Phone så du kan se, redigere, gemme og dele Word, Excel og PowerPoint og OneNote-filer på farten. Også Outlook, Skype og OneDrive er med.

Der er også flere nye enterprise-features. Med Windows Phone 8.1 kan du sende e-mails, der er underskrevet digitalt og krypterede, til personer uden for din virksomhed (S/MIME), og du kan indstille din Lumia til automatisk at have adgang til din virksomheds netværk (VPN).

Lumia 1520 har fået lidt ekstra lækkerier med Lumia Cyan-opdateringen. Lydkvaliteten i videoer, der er optaget med denne smartphone, vil være endnu bedre, takket være Nokia Rich Recording og Dolby Digital Plus 5.1 lyd. Kameraets evner vil række til endnu mere (f.eks. bedre farver og en bedre præstation i lav belysning, kontinuerlig autofokus og forbedringer til RAW DNG billeder) og vil fremstå mere virkelige takket være Living Images-funktionen.

Lumia-Cyan-update_Nokia-Camera
lumia cyan

Samtidig gør Microsofts Screen Share-teknologi det muligt at vise indhold fra din Lumia 1520 på en tilsluttet skærm, som f.eks. et smart TV eller en projekter. Sidst men ikke mindst gør den nye SensorCore SDK Beta det muligt for dine favorit apps at bruge lokations-data, real-time opdateringer (f.eks. hvor langt du har gået) og andre avancerede funktioner.

Hvordan får jeg Lumia Cyan?

Lumia Cyon-opdateringen lanceres rundt omkring i verden og vil være tilgængelig for alle Windows Phone 8 Lumia-enheder i løbet af de kommende uger.

Din telefon søger automatisk efter opdateringer, og vil informere dig, når opdateringen er tilgængelig.