Lusket telefon-fup kan koste dig dyrt
Et større antal danskere er blevet ringet fra nummeret +88 213213340. Mange har ringet tilbage for at høre, hvad det lige drejer sig om, men det er de næppe blevet klogere af. I den anden ende kan man kun høre en båndndoptagelse med en ung dame, der på halvgebrokkent engelsk fortæller om forskellige omstilingsmuligheder. Den oplevelse kan blive dyr.
– De færeste tænker over, at +88 er et satellit-nummer, og at det er ret dyrt. Det koster 62,50 kroner i minuttet at ringe til nummeret, fortæller Rune Fick Hansen, pressechef i Telia.
Af samme grund har Telia nu valgt at blokere for opkald til nummerserien +88 2132*****. Det vil sige, at man som Telia-kunde ikke længere kan ringe til nummeret, selvom nummeret har ringet kunden.
Ifølge pressechefen har man været ude for samme svindelnummer i Tyskland, England og Holland. Telia arbejder på at spore bagmændene bag svindelnummeret, men sporing af sattellitnumere er svært.
Det koster ikke noget at besvare opkaldet hvis man befinder sig i Danmark, mens man betaler normal udlandstakst, hvis man modtager et kald fra svindlerne ved ophold i udlandet.
Hvis tilstrækkeligt mange mennesker kontaktes af en auto-dialer, og en vis procentdel ringer tilbage, kan svindlerne formentlig opnår en ganske fed fortjeneste.
Hvordan de er kommet i besiddelse af numrene til de danskere, der allerde er blevet ofre, vides ikke.
Telia registrerede de første store regninger for tilbagekald til svindelnummeret for får dage siden.
Sidste opdatering af historien
Historien slutter ikke her. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 30/11/1999 var der nyt om emnet i en artikel der tunede ind på Telefon-fup sporet til Belitze – Klik her for artiklen.. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Telia..