Lydfejl i første sending T610

Lydfejl i første sending T610

Den længe ventede T610 er nu på markedet i Sverige. Samtidig er den første fejl også dukket op. Når man ringer fra mobilen, bruser lyden. I følge flere medier, skyldes det en softwarefejl i telefonen.

I Danmark kommer vi til at vente til midten af juni, inden modellen rammer det danske marked. Til den tid, håber vi på Mobil, at lydfejlen er rettet.

I øvrigt tyder alt på, at T610 bliver rigtig billig. Allerede inden de første eksemplarer har ramt det danske marked, reklamerer flere forretninger med, at man kan forudbestille T610 til 2800 kroner uden abonnement. Og det er billigt for en model der har 65.000 farver, WAP 2.0, MMS, GPRS, indbygget kamera, Bluetooth og meget meget mere.