Lynende lækre Libratone
_Mest til æbledrenge_
Wi-Fi uden internet
PlayDirect-featuren er indtil videre unik for Zipp-modellen, og den gør det muligt at have trådløs lyd med på farten.
Fri af Wi-Fi og AirPlay-krav kan man lytte til den sociale afspiller, når man sidder i alpehytten i Frankrig eller i sommerhuset ved Vesterhavet. Smart og elegant løsning, der ikke piller og roder ved det oprindelige lette setup. Man vælger afspilleren som et netværk i oversigten over Wi-Fi-forbindelser, og man kan sende lyd i retning af den køkkenrulleformede tæppeafspiller.
Vender vi blikket mod designet, så er der ingen tvivl om, at folkene i Libratone også her stadig tror på det enkle snit med den frække detalje. Ulden på Zipp er ikke bare uld, nej, det er en specialvævet italiensk omgang af slagsen, som er fremstillet og testet, så den ikke forstyrrer lyden, og får den til at lyde, som om den bliver blæst igennem ærmet på en dunjakke.
Mest for æbletilhængere
Mens AirPlay efterhånden fungerer suverænt for Apple-brugere, og det kun er det heftige antal netværk i boligkomplekset, der kan punktere den trådløse oplevelse, så er mulighederne med Zipp lidt mere begrænsede, når man er udstyret med en pc og en Android.
Libratone har valgt ikke at give Zipp DLNA, men har man en Android-telefon, kan man benytte sig af Twonky Mobile-applikationen, ligesom man på en pc kan streame til Libratone Zipp med programmet AirFoil. Oplevelsen bliver i enden rigtig fin, men vejen dertil er lidt mere knoldet med de lidt mindre gnidningsfri opsætninger.
Flere nyheder i sagen
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. 23/10/2012 kørte vi artiklen; iPad mini: Se den fra siden… – Det videre forløb i sagen finder du her. Tjek også seneste nyt om temaet her.