M1 åbner for gratis telefoni mellem M1-kunder
I sidste uge udgav IT- og Telestyrelsen en ny mobilprispjece, hvor M1 tog flest førstepladser. Hidtil har M1 dog manglet et produkt, som har været populært hos andre teleselskaber, nemlig muligheden for at ringe gratis mellem M1-kunder. Dette retter M1 dog op på nu.
Gratis opkald for 5 kroner om ugen
For 5 kroner om ugen bliver det, ud over opkaldsafgiften, således muligt for M1-kunder at ringe gratis til andre M1-kunder. Det er ikke nødvendigt at tilmelde specifikke numre, som det nogle gange er tilfældet. Betaler man de 5 kroner om ugen, kan der ringes til alle andre 150.000 M1-kunder for 0 øre i minuttet.
Tjek numrene på hjemmesiden
Hvis man vil finde ud af, hvilke af ens venner, man kan ringe til for 0 øre i minuttet, kan dette gøres på M1’s hjemmeside på m1.dk. Her kan man nemlig slå et nummer op, og se om nummeret tilhører en M1-kunde.