M1 sænker prisen på MMS til en krone
Det er dog ikke kun for at folk skal have mulighed for at sende billige MMS’er til hinanden, at M1 halverer deres priser på MMS. De gør det også for at sætte lidt skub i udviklingen, og samtidig gøre opmærksom på, at man altså også kan sende lyd- og videoklip via MMS.
– Der sker for tiden en vækst på MMS-fronten, men det går stadig ikke godt nok. Vores kunder sender i dag ca. 12.000 MMS’er om måneden, men vi forventer, at det tal vil stige med 50 % med vores tilbud i juli og august, fortæller Mads Peter Veiby, direktør hos M1.
Han forventer, at alle aldersgrupper vil benytte sig af tilbudet, ikke kun de unge:
– Min mor bruger selv MMS, så hun kan se billeder af barnebarnet – det synes hun er smart, forklarer Mads Peter Veiby.