M1:Brug mobilt bredbånd eller pengene tilbage
M1 tager nu lidt utraditionelle metoder i brug ved at give nogle af pengene tilbage, hvis du har abonnement på mobilt bredbånd hos M1, men ikke bruger det i visse perioder.
Kunderne betaler hver måned 147 kroner for M1’s nye abonnement Mobil Bredbånd Flex og bruger de ikke forbindelsen, så betaler M1 kunden 100 kroner tilbage.
Gøres op to gange om året
To gange om året (10. Januar og 10. Juli) gør M1 den mobile bredbåndskonto op. De måneder, hvor du ikke har haft noget forbrug, tilbage betaler de dig 100 kroner. Pengene indsættes på din bredbåndskonto hos M1.
Det, danskerne vil have
-Undersøgelser har vist, at rigtig mange danskere kun bruger deres mobile bredbånd som supplement til deres eksisterende bredbåndsforbindelse, eller som back-up. Det har M1 lyttet til og lavet en løsning, som netop passer til danskernes behov, forklarer M1’s direktør Mads Peter Veiby.
Han forventer, at deres nye udspil vil overbevise mange potentielle kunder om, at de skal have deres mobile bredbåndsløsning hos M1.
Man får en forbindelse på 2 Mbit/s til download og 384 Kbit/s til upload. Du kan læse mere om M1’s tilbud her.