Magasinet Mobil inviterer til konference om mobil apps
D. 6. oktober inviterer Magasinet Mobil til konference om mobil apps. Her vil du få indblik i, hvordan man griber udvikling af mobil apps an, hvilke teknologier, man kan bruge mobil apps og hvad for eksempel TV2 og den danske websucces Issuu får ud af at have mobil apps.
Fokus på konferencen vil være på den tekniske udvikling fra idé til virkelighed samt muligheder for at lave den samme mobil app til flere forskellige platforme på én gang.
Vi kommer selvfølgelig også ind på vigtige områder som distribution, business-strategier samt hvordan man overhovedet kommer i gang lave en mobil app af sit website eller sin tjeneste.
Konferencen finder sted 6. oktober på IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej, 2300 København.
Det er gratis at deltage på konferencen, der specielt henvender sig til etablerede programudviklere, dem der har lyst til at komme i gang men mangler nogle forudsætninger for det samt for IT-studerende.
Sådan tilmelder du dig (der er dog kun ventelistepladser tilbage. Tilmelder du dig nu, kontakter vi dig, hvis der bliver en ledig plads):
Send en sms til 1969 med teksten ‘app’.
Så modtager du et link, hvor du hurtigt og let kan tilmelde dig med navn og adresse. Tilmeldingsfrist er 23. september. Tilmelder du dig konferencen uden at møde op, forbeholder vi os retten til at fakturere dig kr. 500, med mindre du melder afbud senest 1. oktober.
Du melder afbud ved at sende en mail danmark@mobil.nu. Skriv ‘Afbud mobil app 2010’ i emnefeltet. Husk navn og adresse i e-mailen.
Der er plads til 100 gæster på konferencen og tilmelding er efter først-til-mølle-princippet.
Du modtager en SMS-reminder to dage før konferencen begynder.
Sådan er programmet
9.00: Indledning og velkommen ved Steen Jørgensen Mobil,
9.10: inSilico (intro til mobil apps – hvordan adskiller de sig fra websites?), Anders Cervera
9.30: Issuu, Martin Ferro-Thomsen (Android)
9.50: TV2, Jeppe Munksnæs (iPhone)
10.15 Pause med drikke og test af apps på stande
10.45: Microsoft (Windows Phone 7), Bjarne B. Dollerup
11.05: Nokia (cross over-platformsudvikling), Andreas Jakl
11.30: Frokost, mulighed for test af apps på stande
12.45: Nokia (businessstrategi generelt for mobil apps), Gian-Luca Cioletti
13.00: Q&A, ordstyrer Steen Jørgensen. Panel: talerne
13.30. slut farvel og tak ved Steen Jørgensen
Programmet er midlertidigt og kan ændres. Der vil være gratis frokost og vand og frugt til konferencen. Den enkelte deltager står selv for udgifter til transport frem og tilbage til konferencen.
Konferencen afvikles i samarbejde med Nokia og Samsung.