Magasinet Mobil leverer nyheder til Mobital

Magasinet Mobil leverer nyheder til Mobital

Mobiltelefonen har aldrig været mere populær. Der går næsten ikke en uge, uden der kommer en ny model. På Magasinet Mobil sidder nogle af Danmarks bedste mobile skribenter og er først med det seneste – nu også til glæde for Mobital.net’s brugere.

– På godt et år er Magasinet Mobil ikke blot blevet danskernes foretrukne mobile nyhedsformidler på den trykte side med Magasinet Mobil, der udkommer 10 gange om året. Men også på vores Internet-side oplever vi en stærk stigning i antallet af besøgende, fortæller chefredaktør og adm. direktør Brian Dixen fra Magasinet Mobil. – Vi er ubetinget det nyhedsmedie i Danmark, der er først med de mobile nyheder. På printsiden ligger Magasinet Mobil på en salgsmæssig 8. plads hos DSB Kioskerne, der har 164 blade i samme gruppe som Mobil. (Kilde: www.bladguiden.dk, Top-10 Computerblade). Dermed overgår Mobil flere danske etablerede computermagasiner.

Mobiltal.dk hører til blandt de unges foretrukne websites. Her kan man hente og lave de mest funky ringetoner, billedbeskeder, logoer&EMS billeder – endda billigere end andre steder. Samtidigt er Mobital.net også de første i Danmark med nye mobilteknologier og mobil communities, og leverer samtidigt mobil content til brugernes egne hjemmesider. Mobital.net var således de første i Danmark, der introducerede EMS standarden, og ligger hver uge helt i top over de mest besøgte hjemmesider inden for deres genre.

– Aftalen med Mobital.net falder godt i tråd med vore andre aftaler om at levere nyheder. Vi anser Mobital.net, som en særdeles seriøs medspiller, siger Brian Dixen.

Fra og med i dag kan man læse nyhederne fra www.dk.mobil.nu på www.Mobital.net.

– Her på Mobital ser vi samarbejdet med Mobil som en stor styrke for vore brugere, forklarer Christian Foged fra Mobital.net. Mobil er i stand til at levere seriøse og spændende nyheder, skrevet i et let og godt sprog. Og så er det ikke mindst vigtigt, at de og dermed vi, kan være først med alt det nyeste inden for mobilindustrien.