Mailstorm mod Telias iPhone-abonnement

Folket kræver fri data inkluderet i Telias iPhone-abonnement, der ellers i gennemsnit vil komme til at koste over 260 kroner ekstra hver måned. Indtil videre har 250 sendt klagemail.

Mailstorm mod Telias iPhone-abonnement

Vildmediphone.dk har startet en underskriftsindsamling, hvor forbrugere kræver fri datatrafik, som del i hvad de kalder det "forholdsmæssige pristunge abonnement", der følger med når man køber en iPhone 3G hos Telia – den eneste udbyder I Danmark.

Hver måned skal man således punge ud med 599 kroner i abonnement. For det får man udover tale 300 MB datatrafik om måneden. Folkene bag vildmediphone.dk har regnet ud, at de bruger 17 MB om dagen. Det bliver 510 MB/måneden, hvilket vil give en ekstra omkostning på 262,50 kroner om måneden (forbrug over 300 MB om måneden koster 1,25 kroner med MB.)

Det kan da også undre, når en af iPhone 3Gs forcer netop er et godt internet, og Telia samtidig sælger mobilt internet til 299 kroner om måneden.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Telia, som indtil videre har modtaget 250 mails, der slutter: "Vi håber på jeres snarlige svar, og at vi kan gå hånd i hånd i fremtiden, ikke bare de næste 6 måneder, men fremover. iPhone og Telia kan blive godt. Det ved vi, og det ved I."

Du kan læse hele mailen og beslutte, om du vil være med til at lægge pres på Telia ved at følge linket her.

Flere nyheder i sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling. Redaktionen fortsatte historien. 30/11/1999 fik historien nye ben at gå på med nyheden Trods mailstorm laver Telia ikke om på iPhone-abonnement – Læs mere her. Se de seneste nyhede om temaet her.