Manden bag T68 degraderet
I følge Nina Eldh, der er informationsansvarlig hos Ericsson, er Nikolaus Frank blot blevet omplaceret, da Sony og Ericsson slog pjalterne sammen.
Nikolaus Frank begyndte hos Ericsson for præcis et år siden, og fire måneder efter, kunne Ericsson fremvise T68, Ericssons første mobil med indbygget antenne og farveskærm. Men selv om designet var ændret mærkbart fra tidligere Ericsson-modeller, har det tilsyneladende ikke været nok for det nye Sony Ericsson samarbejde.
I hvert fald er Nikolaus Frank blevet degraderet til nummer 2. Jobbet som designchef er i stedet givet til japaneren Naki Zuni.
I følge Ericsson har Sony langt større erfaring med konsumentprodukter end Ericsson. Og det er der vel ingen, der kan modsige dem.