Maria Sharapova præsenterer ny mobilkollektion

Tidligere i år blev tennisstjernen Maria Sharapova den første internationale brand-ambassadør for Sony Ericsson. Og nu kommer det først unikke Sharapova-mobiltilbehør så.

Maria Sharapova præsenterer ny mobilkollektion

Tilbage i januar måned lavede Sony Ericsson en aftale med den russiske tennisstjerne Maria Sharapova, der betød, at hun blev den første internationale brand-ambassadør for den svensk-japanske mobilproducent. Og nu er hendes første kollektion af mobiltilbehør så på vej.

Den nye Sharapova-kollektion indeholder et såkaldt sidelinjeetui, et træningsetui, en rejsepung og en festtaske. Ifølge pressematerialet fra Sony Ericsson glæder Sharapova sig selv til at bruge den nye kollektion sammen med sin mobil (hvilket selvfølgelig er en Sony Ericsson). Hvis andre skulle føle det samme, skulle kollektionen komme på gaden i løbet af tredje kvartal i år.