Marvel-serier på Disney+ får budget som spillefilm
Blandt trækplastrene ved Disneys kommende Disney Plus-abonnementer forventes at være en række eksklusive TV-serier baseret på Marvel-figurer. Når det kommer til TV-serier baseret på store figurer eller tilmed tidligere filmsucceser, er det ikke altid, kvaliteten følger med.
Marvel-serier på Disney+ ventes at få gigantiske budgetter
Det lader der dog ikke til at være grund til at tro i denne forbindelse. Ifølge Varietys kilder ar Marvel nemlig ikke tænkt sig at tage den lette, eller billige, vej ud, når de skal skabe TV-serierne. Forventningen er i stedet, at de har tænkt sig at satse summer i samme størrelsesorden, som gælder for film. Det betyder et budget for hver serie på mellem 100 og 150 millioner dollars.
Sædvanligvis bruger man mindre penge på TV-serier, fordi de skal kunne køre i sæson efter sæson, og der derfor ikke kan lade sig gøre økonomisk at bruge penge, som man gør på en film. Det ser Marvel ud til at være ligeglade med. De vil have samme kvalitet, som fansene er vant til, og så må man bruge penge.
En af Varietys kilder, en agent fra branchen, siger, at Marvel-filmskaber Kevin Feiges nye TV-shows er langt bedre end noget, Marvel TV tidligere har kunnet skabe. Han har adgang til alle figurerne fra Marvels univers, og han har rigtig mange penge at lege med, fortæller agenten.
Se også: De bedste streaming services
Klar til november
Disneys streamingtjeneste forventes at gå i luften til november. Fra da af kan man nyde både Marvel-og Disney-programmer og film i lang tid fremover.
Der er store forventninger til Disney+ og mange mener, at tjenesten på sigt kan blive et reelt alternativ til Netflix, et alternativ som Netflix bør frygte, lyder det fra eksperter. Netflix bruger også enorme summer på originale Netflix-produktioner – det bliver spændende at se, om Disney vil producere rigtig mange serier som Netflix, hvor ikke alt har lige høj kvalitet eller om de vil satse på færre produktioner af højere kvalitet.
Se også: Nyheder om Disney+