Masser af multimedie og GPS fra HTC
De fire nye produkter, som vi tidligere har skrevet om, da de endnu kun var rygter, har alle en række kedelig betegnelser. Det lovede ellers godt, da vi tidligere skrev om dem – dengang havde de farverige navne som Artemis, Excalibur, Oxygen og Trinity. Nu hedder de i stedet P3300, S620, S310 og P3600.
P3300 er HTC’ første navigations PDA med indbygget GPS og komplet TomTom Navigator 6. Farveskærmen er 2,8" stor. Modellen kommer i to versioner; en "smagsprøve" med lokale kort og en fuldt udstyret med kort over vesteuropa
Modellen lanceres i Europa til oktober
S620 har fuldt QWERTY-tastatur, der gør den oplagt til folk, som sender mange e-mails på farten og som ellers skriver meget. Den er 12.8 mm tynd og vejer 130 gram med batteri.
Med Windows Mobile som styresystem følger mobil-versioner af Word, Excel, PowerPoint og PDF Viewer. Skærmen er 2,4" stor, og quadband-modellen har desuden W-lan og Bluetooth.
Modellen kommer ud i butikkerne i Europa til oktober.
HTC S310 er en mindre smartphone som både forretningsfolk og private brugere kan få glæde af. Den har i hvert fald størrelsen til at kunne begå sig hos begge segmenter. Også denne quadband-model har Windows Mobile 5.0 som styresystem og en masse multimedia-funktioner. Den kommer i de noget konservative farver sort, grå og hvid.
Modellen kommer på hylderne i løbet af september.
P3600 hører til næste generation af HTC’ PDA’ere. Den kommer med Windows Mobile 5.0, 3G, HSDPA, mediaplayer og 2-megapixelkamera.
Modellen lanceres i Europa til september.
Disse nye produkter skal nå ud til nye målgrupper, så HTC kan få større markedsandele.
– Det er ekstremt vigtigt for os at tilbyde den bedste brugeroplevelse, uanset om det er til e-mail, navigation eller multimedia. Disse nye produkter giver både privatbrugere og forretningsfolk mulighed for at lave deres personlige valg inden for det stærkt voksende segment af smartphones baseret på den kraftfulde Windows Mobile-platform, siger Florian Seiche, VD for HTC Eruope.