Masser af nye mobiler
Ericsson T68 sælger godt. Rigtig godt endda. Faktisk så godt, at produktionen af mobilen ikke kan følge med.
I løbet en god måneds tid, kommer den længe ventede opdatering til telefonen. En opdatering, der vil give nye beskedmuligheder, flere billeder og sjovere ringetoner. Og det bedste af det hele. Alle dem, der allerede nu har købt en T68, kan få deres opdateret.
På en række dansksprogede satellitkanaler, reklamerer Nokia i øjeblikket med med deres kommende modeller. Man ser ikke rigtig nogen telefon, bortset fra et hjørne af et farvedisplay og så deres nye Blouetooth-headset. Slutreplikken lyder: Snart vil du kunne send eog modtage musik med din mobil! Nokias kommende mobiler bliver helt sikket med farveskærme.
Det samme gælder Motorola, der nu er klar til at gøre comeback. Mobil har set hjørnet af en kommende model, der indeholder farveskærm. Og holder designet, tør vi godt love, at det nu er slut med Motorolas kantede design. Motorola viser de nye modeller frem for verdenspressen i midten af februar.
I slutningen af februar holdes GSM World Congress i Cannes. Her bliver de nye mobiler vist frem.
I midten af marts løber årets CeBIT-messe i Hannover i Tyskland af stabelen. Her vil vi komme til at se rigtig mange nye mobiltelefoner.
Mobil dækker selvfølgelig begge messer. Så det er faktisk bare at glæde sig til de kommende modeller.
Mange mandagshilsener
Brian Dixen
Chefredaktør