Mavepuster til Polle

Sonofon sætter fuld kraft på Polle og de andre fyre fra Snave i Polle-filmen. Men filmen kan blive dødsstødet til den succesrige reklamekampagne.

Mavepuster til Polle

Vi griner til vi brækker os, når Polle og de andre debile figurer fra Snave kører over reklameskærmen på TV. Men snart skal vi grine endnu mere, når Polle Fiction, den nye Polle spillefilm, kommer op i biografen. Og det kan paradoksalt nok blive dødsstødet til Sonofons elskede reklamefigurer, skriver Børsen.

Problemet er, at når Sonofon satser på så massiv en eksponering af Polle og venner, så kommer det til at gøre ekstra ondt, hvis filmen flopper. Hvis vi gaber os ihjel over filmen, så mister vi – forbrugerne – sandsynligvis også interessen for Polle som ren reklamefigur.

– Filmen kan floppe, det er risikoen. Og så er Polle færdig som kultfigur, erkender direktør i Sonofons marketingsafdeling, Peter Berg, i avisen.

Det kan selvfølgelig også gå den anden vej. Fok elsker filmen, og så får Sonofon vind i sejlene.

Under alle omstændigheder er filmen med til at sætte streg under Sonofon i folks bevidsthed. Også selv om man bevist har valgt at have meget få mobiltelefoner og scener med mobiltelefoner i Pollefilmen, der får premiere 9. marts.