Mavic 2 Pro og Mavic 2 Zoom giver dig fremragende luftvideoer
Når vi taler droner, er DJI et af mærkerne, der er med helt fremme. De har lige præsenteret hele to kraftfulde droner til den almindelige bruger – Mavic 2 Pro og Mavic 2 Zoom.
Mavic 2 Pro og Mavic 2 Zoom – store kameraforbedringer
Tidligere på året lancerede DJI Mavic Air, der havde et ultra-kompakt design, og selvom de to nye droner også kan foldes sammen for lettere transport, er fokus denne gang på ydeevnen. De er hurtigere, smartere, er mere sikre og lydløse, kan flyve længere og frem for alt optage video fra luften i en bedre kvalitet end den første Mavic Pro.
Det er med andre ord kameraet, der i høj grad er sket forbedringer af. Mavic 2 Pro har Hasselblad CMOS-sensor på en tomme med justerbar f/2,8-f/11 blænde. Kameraet er dermed blevet bedre til at klare dårlige lysforhold, hvor en større blænde, altså lavere f-tal, er en fordel.
Mavic 2 Zoom har derimod en mindre kamerasensor, der kan få dig tættere på både ved hjælp af optisk og digital zoom. Sammenlagt har kameraet på Mavic 2 Zoom-dronen en brændvidde på 96 mm.
Se også: Priser på droner
Optage video i 4K
Fælles for de to droner er muligheden for at optage 4K-video, dog med fire gange bedre farveskala end Mavic Pro kunne prale af, takket være end ny 10-bit Dlog-M codec. Der er også kommet et par nye optagelsesindstillinger til, blandt andet to kaldet hyperlapse og dolly zoom. Med dem kan man filme mere filmiske optagelser uden ekstra udstyr. Det er jo ikke dårligt.
Desuden kan kameraet streame 1080p video i høj kvalitet direkte til en tilkoblet smartphone eller tablet, og det på en afstand på op til 8 kilometer. Tidligere var den afstand på godt 2 kilometer med Mavic Pro. Dette skyldes en ny antenne, der automatisk skifter mellem frekvenserne 2,4 GHz og 5GHz.
Se også: Guide til køb af droner
70 km/t – batteritid på 31 minutter
Det er dog ikke kun kameraet, der er blevet forbedret på. Begge de nye droner har en tophastighed på 70 km/t og kan holde sig i luften i 31 minutter. Samtidig er de mere lydløse, når de flyver. Med sig har de 8 GB intern hukommelse og mulighed for at udvide dette med microSD kort.
De nye droner er også blevet klogere. De har totalt ti sensorer og kan med dem bedre opdage forhindringer og derefter undgå dem. De mange og bedre sensorer giver også bedre tracking af genstande i 3D i stedet for 2D. Ifølge DJI kan dronerne fortsætte med at tracke en genstand, selv hvis genstanden bevæger sig om bag et træ eller lignende.
En sådan opgradering er selvfølgelig ikke gratis. Er man interesseret i en Mavic 2 Zoom, må man punge ud med cirka 10.000 kroner, mens en Mavic 2 Pro ligger fra cirka 12.000 kroner. Begge droner er allerede i handlen.
Se også: Nyheder om DJI