Max Payne: Ultravoldeligt spil klar til iPhone, iPad og Android

En yderst flot og elegant oplevelse er i vente af den ellers så mørke og dystre spilklassiker til Retina-skærmene i iPhone og iPad og kommer også snart til Android.

Max Payne: Ultravoldeligt spil klar til iPhone, iPad og Android

Max Payne blev første gang udgivet til PC og PlayStation 2 i 2001 og blev hurtigt et yderst populært spil. Ved at kombinere lige dele hårdkogt neo-noir med underholdende ultravold formåede den finske spiludvikler Remedy Entertainment at skabe en øjeblikkelig spilklassiker.

For dem der ikke kender spillet og hovedpersonen Max Payne, kan hans historie opsummeres på følgende vis: Den hårde men yderst retfærdige politimand tager loven i egen hånd, da hans familie bliver myrdet.

 
Spillet blev kendt for sin særlige atmosfære. Istedet for at bruge forudsigelige filmscener som bindeled i historiens udvikling, drives historien frem af grafiske novellebilleder, der på yderst elegant og anderledes manér får det hele til at hænge sammen som en dyster novellefortælling.
 
Endvidere var den første udgave af Max Payne først til at anvende såkaldtbullet time’, en effekt, der gør at tiden standser op i en sådan grad, at man for eksempel kan se kugler fra våben flyve afsted mod målet ved lav hastighed.
 
Game Developers Rockstar kendt fra blandt andet spil serien GTA kom for snart lang tid siden med meldingen om, at man arbejdede med en udgave af Max Payne til iOS og Android. Og nu har den ventetid så endelig set sin ende og vi kan hente spillet til vores iOS-enheder nu.
 
iOSversionen af spillet er meget lig den udgave, som vi kender fra computeren, og som blev udgivet for over ti år siden – men dog med en stor forskel. Rockstar har valgt at krydre den originale grafik ved at Retinajustere spillets opløsning, og det betyder, at Max og hans mørke, tvistede verden aldrig har set bedre ud på en skærm. Det ser simpelthen helt fatastisk ud.
 
Retina-spillet er tilgængeligt i App Store til 18 kroner. Find det her.

En Android-version af spillet er på vej, men kommer først på gaden 26. april.