Med rullehjul og Windows
Rullehjulet og harddisken på tre gigabyte for givetvis tankerne hen på musik, og da jeg i går fik muligheden for at prøve telefonen var det med et par reele høretelefoner. Windows Mediaplayer tager sig af afspilning af musik og film, men det er tilpasset variant, der kan afspille flere filformatter end originalen. Lyden er god i det medfølgende headset, og man kan tilslutte sit eget i en adapter, hvor der ligeledes er mikrofon og handsfree-funktion. Køber man et Bluetoothheadset, kan man både tale i telefon og høre på trådløst musik i stereo.
Som musikafspiller fungerer telefonen stort set som på Mediaplayer til computeren. Afspilleren søger selv gennem telefonens harddisk og finder musikfiler der kan afspilles. Samsung i300 mangler desværre en hurtigknap til musikken, som vi ellers kender fra Sony Ericsson Walkman-mobiler. Det er enkelt er justere lydstyrken, men skal man skifte sang, må man bruge menu-knapperne og skærmen. Derimod er rullehjulet til navigering en klar fordel, når man bevæger sig rundt på mobilen.
Der er ligeledes film på mobilen. Med i pakken følger et program, der konveterer film fra computeren, så de kan ligge på mobiltelefonen. Lyd og billeder er af en god kvalitet på Samsung i300, men om man vi se en længere film på den lille skærm må være op til en selv.
Udover de programmer der følger med alle Windows-mobiler har Samsung også lagt en del andre programmer ind. Der følger et par spil med, et program der gør mobilen til remotecontrol og et program der viser Office-filer.
En hurtig test viste at et Philips-tv nemt kunne reagere på telefonens instruktioner, men filvisninger tog sin tid at få fremvist på tv-skærmen. Når det så endelig var oppe og køre var det ganske hurtigt til at zoome ind og ud i dokumenterne.
Samsung i300 skal komme i butikkerne i løbet af januar og prisen skulle ligge på omkring 5000 kroner uden abonnement. Mobil kommer selvfølgelig med en nærmere test i begyndelsen af det nye år.