Mediaprovider køber Ncom Publications
Mediaprovider har i dag underskrevet en aftale om at købe samtlige aktier i Ncom Publications A/S. Selskabet købes af Bank&Berg ApS.
Ncom Publications er hurtigt vokset til at blive én af de mest betydende internet-udgivere inden for IT-området. Det skyldes ikke mindst en stærk position hos både læserne og hos de danske annoncører. Udgangspunktet er IT-portalen og IT-avisen ComON, IT-jobportalen jobeasy.dk, Mac-sitet mediamac.dk, ungdomssitet Netstationen n.dk, gadget-magasinet GEAR samt IT-branche-magasinet CRN.
Patrik Mellin, administrerende direktør i Mediaprovider udtaler:
– Købet indebærer at vi yderligere forstærker vores position på det Skandinaviske Internetmarked og at vi nu får en endnu bedre platform at ekspandere fra. Ncom Publications A/S har på en særdeles fremgangsrig måde udviklet selskabet og samtidig udviklet nye produkter. Begge selskaber er entreprenør-selskaber og vil få et stor gavn af hinanden – både markedsmæssigt og ikke mindst indenfor produktion og udvikling.
Mediaproviders eksisterende selskab i Danmark – MKF Danmark ApS – som i dag producerer www.mobil.nu og magasinerne Mobil og Zoom – alt om digitialfoto, bliver i løbet af året lagt sammen med Ncom Publications, der samtidig skifter navn til Mediaprovider. Samtidig med købet, bliver MKF Danmark et helt-ejet datterselskab af Mediaprovider, da man har besluttet at købe de 15% af anparterne, som administrerende direktør Brian Dixen hidtil har ejet. Trafikken i det nye danske selskab kommet efter købet til at lande på ca. 150.000 unikke besøgende om ugen. Det placerer selskabet på plads nummer 30 over de største danske Internet-sites.
Omsætningen i det købte virksomhed steg i 2006 til 34MSEK. Selskabet har i dag 39 medarbejdere. Efter opkøbet ventes koncernens omsætning at lande på ca. 70 MSEK (proforma 2006) og EDBITDA beregnes til ca. 6,5 MSEK (proforma 2006). Opkøbet indebærer, at koncernen mere end fordobler sin omsætning allerede seks måneder efter noteringen på First North.
Købsprisen er 24,5 millioner danske kroner, hvoraf de 11,5 millioner danske kroner betales kontant og de resterende del i nyemitterede aktier i Mediaprovider Scandinavia AB. Kontant-transaktionen sker gennem en bankkredit. Købet gennemføres endeligt på den ekstraordinære generalforsamling 23. Maj.
Carsten Bank-Mikkelsen, administrerende direktør i Bank&Berg ApS siger:
– Med fokus på Internet, web-tv og andre digitale mediekanaler, har Ncom Publications positioneret sig som en stærk aktør, der besøges af mere end 50.000 mennesker hver dag. Takket være Mediaproviders indsats, kan vi nu løfte selskabet til højere niveauer og jeg ser frem mod aktivt at arbejde med Mediaprovider-koncernen. De har bevist deres placering som en professionel og offensiv aktør på Internetmarkedet.