Medieafspiller med turbo-3G

Mobiltelefonernes mediefunktioner bliver stadig bedre, men det bliver samtidigt mere almindeligt med medieafspillere med avancerede kommunikationsmuligheder. Cowon Q5 er udrustet med både turbo-3G og W-lan.

Medieafspiller med turbo-3G

Cowon Q5 er ingen almindelig lommecomputer, selvom den er baseret på Windows CE og har en variant af Internet Explorer som webbrowser. For at koble sig op kan man anvende turbo-3G – det er Q5 nemlig udrustet med. En anden måde at få en hurtig opkobling på kan ske via Wi-Fi.

Selv når man sammenligner Q5 med en almindelig medieafspiller, står den faktisk distancen. Den kan fås med en harddisk på enten 40 eller 60 GB. Den trykfølsomme skærm på 5" har en opløsning på 800 x 480 pixels og kan vise 16 mio. farver. Målene er 139 x 88 x 20 mm og vægtskålen viser 380 gram.

Af videofiler klarer den blandt andet DivX og MP4 og har TV-udgang. Mht. lydfiler klarer den blandt andet MP3, WMA, OGG og WAV.Også en FM-radio er den udstyret med.

Versionen af Q5 med 40 GB kommer til at koste 499 dollars, det svarer til knap 3.000 kroner. Versionen med 60 GB kommer til at koste i omegnen af 3.500 danske kroner. Begge modeller sendes på det amerikanske marked i løbet af årets andet kvartal, og den kommer sandsynligvis også til Danmark på et senere tidspunkt.