Mediehysteri ved iPhones salgsstart
Allerede på lanceringsdagen blev den kommende præsentation omtalt af Metro, som værende på højde med præsentationen af Windows 95 og Fords lancering af Mustang. Udover dette menes det, at iPhone har haft mere medieomtale end noget andet produkt.
I New York Post kunne findes interviewer af kunder, der efter at have stået i kø i flere timer, har købt iPhone. Det rapporteres, at en AT&T-butik i New York skulle have lidt af en fejl i kassesystemet, således at kunderne måtte vente yderligere en time på at kunne købe telefonen. Dog var både Apples butikker såvel som AT&T’s fyldt med enheder.
I Financial Times rapporteres dagen efter lanceringen om de lange køer, og hvad der fik folk til at vente. En mængde mennesker var nemlig ikke så interesseret i telefonen – de var mere interesseret i den mængde penge, de kunne tjene på, at stå i køen og sælge pladsen til andre. Ligeledes er der en del, som sælger deres nyindkøbte telefon på nettets mange auktionssider.
Wall Street Journal rapporterer først og fremmest om at Walt Mossbergs test af iPhone var den mest læste artikel på hjemmesiden den uge. Han var en af de heldige få udvalgte, som fik lov til at teste iPhone, før den blev frigivet her i fredags.
Blandt de store TV-kanaler var der flere, som sendte live fra Apples butik ved det sydøstlige hjørne af Central Park.