MeeGo-bærbar på vej fra Asus

I andet kvartal planlægger Asus at lancere en netbook med MeeGo som styresystem. Man har desuden 3D-tablets under udvikling.

MeeGo-bærbar på vej fra Asus

Asus kan meget vel blive de første med en computer baseret på MeeGo – systemet, der kan køres på både computere og mobiler, og blev skabt af Intel og Nokia som afløser for Maemo.

I et interview med hjemmesiden hi-tech.mail.ru fortæller Asus-chefen Jerry Shen om producentens planer, når det gælder minicomputere (netbooks) og tablets.

Shen oplyser at Asus i øjeblikket samarbejder med Intel om at lancere netbooks med MeeGo og Android. MeeGo-modellen skal præsenteres i løbet af andet kvartal i år, mens Android-modellen kommer lidt senere. Ifølge Shen vil man med disse to modeller kunne nå et bredt publikum og langt om længe opnå det, der var den oprindelige tanke med netbooks, nemlig at nem webadgang prioriteres over ydeevne.

Ifølge Shen kommer man også til at lancere en tablet med en 3D-skærm. Den bliver ikke ligesom LG’s 3D-tablet, da den ikke får mulighed for at optage 3D-billeder. Det er noget, Shen har diskuteret med udviklingsafdelingen, men det blev altså valgt fra.

Den bærbare computer på billedet herover er ikke den omtalte MeeGo-computer, da der endnu ikke findes billeder af den.

Flere artikler om Tablet

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 7/3/2011 kørte vi sagen; Samsung sænker prisen af frygt for iPad 2 – Artiklen kan du læse her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..